Etablering og installation
Hvor lang tid går der fra bestilling til installering?
Hvor lang tid det tager at installere fibernet kan variere meget fra projekt til projekt. Faktorer som vind og vejr, graveforhold mm. spiller en stor faktor for udviklingen i et projekt. Er du tilmeldt GlobalConnect, holder vi dig løbende opdateret pr. e-mail, så du altid er opdateret på, hvor langt vi er i projektet.
Hvad sker der, efter at jeg har tilmeldt mig en installation?
Efter at du har tilmeldt dig en fiberinstallation fra GlobalConnect her på hjemmesiden, eller via telefonisk kontakt med vores kundeservice, vil du som det første modtage en e-mail med en ordrebekræftelse. Herefter er det næste der sker, at du vil blive kontaktet af vores tekniker med henblik på en besigtigelse af dit hjem forud for installationen. Du vil i perioden før og efter din tilmelding med al sandsynlighed opleve os i dit nærområde, da vi ofte holder informationsmøder og events, for at holde alle interesserede grundigt informerede om etableringsprocessen. Se mere om selve processen her. (link til processen)
Hvor lang tid går der, fra jeg skriver mig på interesselisten, til det bliver et projekt?
Det varierer meget fra projekt til projekt, hvor længe der går, fra at du skriver dig på interesselisten til en eventuel realisering af projektet i dit område. Står du på interesselisten, vil du automatisk få besked hvis/når projektet bliver en realitet. Du er altid velkommen til at kontakte GlobalConnect for yderligere spørgsmål herom.
Hvorfor kan min adresse ikke få fiber, når i alligevel graver så tæt på?
Vi vil altid gerne beregne på, om det kan lade sig gøre eller ej, at få din lokation med. Derudover er vi altid interesserede i at indgå i en dialog om en særskilt aftale, egenbetaling eller et fremtidigt projekt. Hos GlobalConnect ser vi muligheder fremfor begrænsninger og vores klare mission er at få fiber ud til områder, som andre ikke ser muligheder i.
Jeg har fiber i forvejen, men vil hellere have GlobalConnect. Kan jeg det?
Ja, du kan sagtens få fiber fra GlobalConnect selvom du allerede har fiber fra et andet selskab. Kontakt vores kundeservice for yderligere information om processen.
Skal der graves når I etablerer fibernet?
Det kan ikke undgås, at der i en periode vil være gravearbejde både på hovedvejene og ind til din grund. I nogle tilfælde benytter vores entreprenør en metode hvor fiberen skydes ind under jorden, men dette er en afvejning der tages fra gang til gang. Efter din tilmelding laver vores tekniker en besigtigelse af dit hjem, hvor det aftales, hvor i huset din fiberboks skal sidde, samt om fiberen skal graves ned eller kan skydes under jorden.
Skal der etableres noget udvendigt på mit hus?
GlobalConnect fører fiberen ind til hus ved soklen, og monterer den direkte på indersiden i en lille boks. I langt de fleste tilfælde udføres der en usynlig eller næsten usynlig installation på ydermuren. Der er dog også tilfælde hvor det er nødvendigt at installere en udvendig boks. Hvilken løsning der vælges, er en afvejning entreprenøren tager i det enkelte tilfælde.
2023-09-22