Hvad er fibernet? | Inspiration | GlobalConnect
PrivatErhverv

Hvad er fibernet?

Fibernet er en særlig form for internet, som er lige så hurtigt som lysets hastighed. Selve fibernettet består nemlig af lysledere, som er ultra-tynde glastråde, der kan levere data via små lysimpulser i den optiske fiber. Det vil sige, at fibernettet transporterer internetsignalet via lys og den særlige opbygning af kablet gør, at fibernettet transporterer data med lysets hastighed.

Hvordan virker fibernet?

Fibernet leverer altså en hurtig og sikker internetforbindelse. Måden det fungerer på er, at du får monteret en fiberboks. Fiberboksen modtager internetsignalet fra fibernettet og sikrer, at den stærke båndbredde kan fordeles via både netværkskabel og trådløst netværk hjemme hos dig.

Den anden ende af forbindelse ender i internetleverandørens hovedstation. Den modtager internetsignalet og fordeler det til abonnenterne, så de kan få data hjem til deres fiberboks, som de har monteret hjemme hos dem.

Hvad er forskellen på fibernet og bredbånd?

Du har garanteret hørt om almindeligt bredbånd. Men hvad er forskellen på fiber bredbånd og ADSL-bredbånd? Alle bredbåndsforbindelser kan levere en internetforbindelse, men det er kun med fibernet, at fiberforbindelsen bringer dig lynhurtigt internet hjem til dig.

Med f.eks. mobilt bredbånd får du leveret internet direkte til din mobiltelefon eller en mobil router i din bolig via det samme mobilnetværk, som du bruger, når du taler i mobiltelefon. Ulempen ved dette er, at denne type dataforbindelse er ekstremt følsomme over for afstanden mellem dig og sendemasten, samt hvor mange der bruger det, og hvorvidt der står bygninger, træer og så videre, som skygger for signalet.

En ADSL-internetforbindelse leveres gennem kobberkabler fra det gamle fastnet til telefoni. Her sætter modstanden i kobberkablerne en naturlig grænse for, hvor hurtig internetforbindelsen kan blive. Du kan godt koble flere kobberkabler sammen for at få en hurtigere forbindelse. Men da der er et begrænset antal ledere i de gamle telefonkabler, er det begrænset, hvor mange ledninger der er til rådighed for hver enkelt ADSL-kunde.

Med et fiberbredbånd bliver forbindelsen leveret direkte til dig og du undgår dermed disse forskellige ulemper. Det er også den primære grund til at fibernet er både hurtigere og mere sikkert end en mobil eller kobbernetbaseret bredbåndsforbindelse.

Fordele ved fibernet

Der er altså med andre ord flere fordele ved at vælge fibernet fremfor det traditionelle bredbånd. Her er nogle af de primære fordele:

  • Lynhurtig forbindelse – eksterne faktorer vil ikke påvirke forbindelsen
  • Sikkert og stabilt internet som har båndbredde nok til alle i husstanden
  • Mange muligheder for streaming, gaming, videotelefon med mere
  • Gode muligheder for lave fibernet priser på grund af større konkurrence

Hvordan installeres fibernet?

Hvis du bor i et område, hvor der er nedgravet fiberkabler fra os, så er det i flere tilfælde relativt nemt at få foretaget en fibernet installation fra GlobalConnect. Vi vil føre et fiberkabel ind til din bolig og tilslutte det en fiberboks, som placeres et egnet sted i dit hus. Herefter kan du komme i gang med at gøre brug af dit nye lynhurtige internet med det samme. Installation af fibernet er altså som oftest ikke det store problem, hvis der allerede er nedgravet vores kabler i området.

Er der dog ikke et fiber-kabelnet i dit område, så er det en lidt længere proces. Så skal der nemlig først graves fibernet ned i dit område.

Hvad koster det at få gravet fibernet ned?

Er der ikke gravet fibernet i dit område, er den bedste mulighed for at få det gjort, at du går sammen med en stor gruppe mennesker i dit lokalområde og kontakter en fibernet-udbyder.

De fleste fibernet-selskaber vil gerne have udbredt deres fibernet så meget som muligt. Derfor tilbyder de at lægge kablerne gratis, hvis der er nok bestillinger i inden for det samme geografiske område.

Så kan du samle det, bør der ikke gå længe, før I alle sammen kan nyde godt af hurtigt fibernet med lysets hastighed i dit lokalområde.

Bestil fibernet i dag

Er du blevet tændt på tanken om at få fibernet til din husstand, er det som allerede nævnt bare at gå tilbage til forsiden på vores hjemmeside, og indtaste din adresse.

Så kan du få oplyst, om vi kan levere fibernet til dig.

2023-09-27