Hvad er fibernet?
Fibernet er en særlig form for internet, som er lige så hurtigt som lysets hastighed. Selve fibernettet består nemlig af lysledere, som er ultra-tynde glastråde, der kan levere data via små lysimpulser i den optiske fiber. Det vil sige, at fibernettet transporterer internetsignalet via lys og den særlige opbygning af kablet gør, at fibernettet transporterer data med lysets hastighed.
Hvordan virker fibernet?
Fibernet leverer altså en hurtig og sikker internetforbindelse. Måden det fungerer på er, at du får monteret en fiberboks. Fiberboksen modtager internetsignalet fra fibernettet og sikrer, at den stærke båndbredde kan fordeles via både netværkskabel og trådløst netværk hjemme hos dig.
Den anden ende af forbindelse ender i internetleverandørens hovedstation. Den modtager internetsignalet og fordeler det til abonnenterne, så de kan få data hjem til deres fiberboks, som de har monteret hjemme hos dem.
Hvad er forskellen på fibernet og bredbånd?
Du har garanteret hørt om almindeligt bredbånd. Men hvad er forskellen på fiber bredbånd og ADSL-bredbånd? Alle bredbåndsforbindelser kan levere en internetforbindelse, men det er kun med fibernet, at fiberforbindelsen bringer dig lynhurtigt internet hjem til dig.
Med f.eks. mobilt bredbånd får du leveret internet direkte til din mobiltelefon eller en mobil router i din bolig via det samme mobilnetværk, som du bruger, når du taler i mobiltelefon. Ulempen ved dette er, at denne type dataforbindelse er ekstremt følsomme over for afstanden mellem dig og sendemasten, samt hvor mange der bruger det, og hvorvidt der står bygninger, træer og så videre, som skygger for signalet.
En ADSL-internetforbindelse leveres gennem kobberkabler fra det gamle fastnet til telefoni. Her sætter modstanden i kobberkablerne en naturlig grænse for, hvor hurtig internetforbindelsen kan blive. Du kan godt koble flere kobberkabler sammen for at få en hurtigere forbindelse. Men da der er et begrænset antal ledere i de gamle telefonkabler, er det begrænset, hvor mange ledninger der er til rådighed for hver enkelt ADSL-kunde.
Med et fiberbredbånd bliver forbindelsen leveret direkte til dig og du undgår dermed disse forskellige ulemper. Det er også den primære grund til at fibernet er både hurtigere og mere sikkert end en mobil eller kobbernetbaseret bredbåndsforbindelse.
Fordele ved fibernet
Der er altså med andre ord flere fordele ved at vælge fibernet fremfor det traditionelle bredbånd. Her er nogle af de primære fordele:
Lynhurtig forbindelse
Som tidligere beskrevet fungerer fiber ved at sende data gennem lys, hvilket betyder at det er exceptionelt hurtigt. Derudover påvirker eksterne faktorer ikke en fiberforbindelse, som de kan gøre ved mobilt bredbånd, da det kan påvirkes af faktorer såsom høje bygninger, hvor mange der benytter mobilt bredbånd i nærområdet samt vind og vejr.
Sikkert og stabilt internet
En anden fordel ved fibernet er, at der er så meget båndbredde på en fiberforbindelse, at stabiliteten er helt i top. Dette betyder, at alle i husstanden kan være benyttet fiberforbindelsen på samme tid uden at det mærkes på stabiliteten.
Fremtidssikret forbindelse
Når du har en fiberforbindelse, har du nærmest uendelige muligheder for at benytte internettet. Fiber har den store fordel, at det kan håndtere et stort antal enheder, som kræver høj båndbredde. Dette betyder, at fiberforbindelsen kan håndtere den stigende brug af IoT-enheder og smart homes, som omfatter alt fra sikkerhedssystemer til personlige assistenter såsom Google Home eller Amazons Alexa.
Øger din boligs værdi
Får du installeret fiber til din bolig, vil det øge værdien, da en hurtig og stabil bredbåndsløsning er et vigtigt parameter for mange, som leder efter en ny bolig. Det kan derfor være vigtigt at sørge for at have installeret fibernet, hvis dette er muligt for din bolig. En fiberinstallation bør altså ses som en opgradering af hele boligen.
Hvordan installeres fibernet?
Hvis du bor i et område, hvor der er nedgravet fiberkabler fra os, så er det i flere tilfælde relativt nemt at få foretaget en fibernet installation fra GlobalConnect. Vi vil føre et fiberkabel ind til din bolig og tilslutte det en fiberboks, som placeres et egnet sted i dit hus. Herefter kan du komme i gang med at gøre brug af dit nye lynhurtige internet med det samme. Installation af fibernet er altså som oftest ikke det store problem, hvis der allerede er nedgravet vores kabler i området.
Er der dog ikke et fiber-kabelnet i dit område, så er det en lidt længere proces. Så skal der nemlig først graves fibernet ned i dit område.
Hvad koster det at få gravet fibernet ned?
Generelt kan omkostningerne ved at grave fibernet ned være meget høje, da det kan kræve et stort gravearbejde, hvis området med installationer ligger langt væk fra udbyderens eksisterende net. Dette kan nemlig resultere i, at udbyderen skal have gravet mange kilometer rør ned, for at komme frem til boligerne der skal forsynes med fiber.
Er der ikke gravet fibernet i dit område, er den bedste mulighed for at få det gjort, at du går sammen med en stor gruppe mennesker i dit lokalområde og kontakter en fibernet-udbyder.
De fleste fibernet-selskaber vil gerne have udbredt deres fibernet så meget som muligt. Derfor tilbyder de at lægge kablerne gratis, hvis der er nok bestillinger i inden for det samme geografiske område.
Så kan du samle det, bør der ikke gå længe, før I alle sammen kan nyde godt af hurtigt fibernet med lysets hastighed i dit lokalområde.
Bestil fibernet i dag
Er du blevet tændt på tanken om at få fibernet til din husstand, er det som allerede nævnt bare at gå tilbage til forsiden på vores hjemmeside, og indtaste din adresse.
Så kan du få oplyst, om vi kan levere fibernet til dig.
2023-09-27